En del af Odsherred Kommune
Ordblindeklassen i Hørve

Ordblindeklassen i Hørve er et af Odsherreds Kommunes specialtilbud

Ordblindeklassen er et et-årigt tilbud til normaltbegavede elever fra 3.-6. kl, hvis dyslektiske vanskeligheder er så store, at der er svært for dem at følge med i den daglige undervisning.

Vores målsætning er, at eleven:

  • kommer i besiddelse af afkodnings- og læsestrategier og bliver bedre i stand til at leve op til de krav, der stilles i folkeskolen.
  • erkender sit handicap
  • får styrket sit selvværd
  • kan anvende IT som kompenserende værktøj
  • får indarbejdet gode arbejdsvaner

Hvert barn får udleveret en it-rygsæk ved starten af skoleåret, som bliver integreret i deres daglige undervisning i ordblindeklassen.

Der er to daglige dansktimer, hvor der arbejdes fælles med den sproglige opmærksomhed, lydfølger, læsestrategier etc. Derefter arbejdes der individuelt med læsning, CD-ord på computer, træningsopgaver og egne skriftlige opgaver, der alle tager udgangspunkt der, hvor det enkelte barn befinder sig i sin læse/skriveudvikling. Hvert barn får ca. 15 minutters individuel danskundervisning dagligt, hvor der aftales læselektie samt vejledes i det, der er særligt svært for barnet.

Resten af skoledagen indeholder de øvrige fag, der er gældende på mellemtrinnet – også her bliver computeren brugt, hvor det er muligt.

Informationsmateriale

Kontakt afdelingsleder Ann-Karina Nordvig